Forskere løfter pegefingeren: Din hund er et større klima- og miljøsvin, end du regner med

Hunden er evigt loyal og kaster lys over hverdagen for utallige mennesker. Men en stor mængde af de logrende fyre er også klima- og miljøsvin. For nu at sige det ligeud. Endda i langt højere grad, end de fleste forestiller sig. Det konkluderer to australske forskere i et nyt studie, der belyser de omfattende skader, som vores firbenede venner uforvarende udøver mod kloden. Som de fastslår: »Vi hævder, at miljøpåvirkningen af ​​hunde er langt større, mere lumsk og mere bekymrende, end det normalt er anerkendt.« Heldigvis findes der løsninger, og en dansk professor peger på flere oplagte af slagsen – herunder at gå efter et helt andet og langt mere klimavenligt kæledyr. Ingen af klodens kæledyr skaber et større klimaaftryk på planeten end hunden. Den er et rovdyr og får derfor oftest kødfoder, og der er omkring en milliard hunde på verdensplan. Det indebærer, at de via deres foder uforvarende forårsager klimaudledninger nogenlunde svarende til Filippinernes 114 millioner indbyggere, vurderer forskerne. En forholdsvis konservativ dansk beregning fra 2018 går mere i detaljer og fastslår, at en hund på ti kilo, der får kødfoder, udleder omkring 1.100 kilo CO₂ om året, svarende til cirka 3.500 kilometers kørsel i en almindelig bil med forbrændingsmotor. Men så er der vovsernes noget oversete miljøødelæggelser. I en artikel på vidensitet The Conversation beretter de to forskere, Bill Bateman og Lauren Gilson, at hunde i endnu højere grad end katte angriber vilde dyr. For eksempel er hunde, som færdes uden snor på den australske ø Tasmanien, hovedårsag til det næsten totale sammenbrud af øens bestand af små pingviner. Dertil kommer, at vores foretrukne kæledyr med sin blotte tilstedeværelse i naturen skræmmer og stresser fugle og vilde pattedyr, selv når de er i snor. Miljøpåvirkningen stopper imidlertid ikke her, for utallige hunde bliver behandlet med skrappe midler mod lopper, lus, flåter og orm. Nogle af dem er i pilleform, andre sprøjtes på pelsen, og fælles for dem er, at der er tale om giftige midler. Det indebærer, at en hund, der er nyligt pelsbehandlet, kan forårsage insektdød i søer eller åer, som den euforisk måtte springe i under en tur i det fri. Og så er der afføringen. Ifølge de australske forskere skal en gennemsnitshund af med cirka 200 gram afføring og 400 milliliter urin om dagen – svarende til et ton afføring og 2.000 liter urin over et 13-årigt livsforløb. Urinen kan forøge kvælstofforureningen i vandløb, ligesom hundeafføring, der ikke samles op af hundeejere, kan føre til insektdød – hvis det vel at mærke indeholder rester af midler mod flåter, orm og lignende. På den baggrund siger Charlotte Reinhard Bjørnvad, professor ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet: »Hvis man er langt ude i skoven med sin hund, tænker man måske, at man bare kan lade hundens afføring blive liggende, fordi der alligevel ikke er nogen, der kommer og træder i det. Men hvis hunden er på tabletkur, bør man samle det op, for biller, fluer og andre insekter kan dø af det.« Kørekort til hunde På samme måde fraråder hun hundeejere at give vovsen lov til at kaste sig i søer og åer, hvis pelsen er nyligt behandlet med et af de skrappe midler. I den forbindelse peger hun på forslag om at indføre en form for kørekort til hunde og andre kæledyr. Det vil sige, at man på et kursus skal dokumentere forståelse for det ansvar, der følger med at være hundeejer. »På den måde vil man kunne sikre, at ejerne kan følge gængse hunderegler, der blandt andet er indført af miljøhensyn,« siger professoren. Det er indlysende, at der er direkte sammenhæng mellem en hunds vægt og dens klima- og miljøaftryk. En chihuahua på et par kilo er med andre ord langt mere klimavenlig end en golden retriever på 30 kilo. På den baggrund spørger vi Charlotte Reinhard Bjørnvad, om man som kommende hundeejer bør lade være med at investere i en stor hund. »Man behøver ikke helt at fravælge store hunde. Men man kan tage det med i sine overvejelser, at man reducerer klimaaftrykket betragteligt ved at vælge en lille hund,« siger hun. Samtidig understreger hun, at der ikke er grund til at fodre de firbenede med det mest kød- og proteinholdige foder. Netop fordi den type foder har et større klimaaftryk pr. kilo. »Hunde har ikke behov for foder med 60 eller 80 procent protein. Man kan sagtens finde mere plantebaseret foder,« fortæller hun. I øvrigt understreger hun, at der findes beregninger af hundes klimaaftryk, som skyder over mål. Det skyldes, at man i beregningerne har forudsat, at kød til hundefoder er produceret udelukkende til hundens formål – hvilket øger klimaeffekten. Men langt det mest kødbaserede hundefoder er baseret på lunger og anden indmad, som mennesker ikke ønsker at spise. Så reelt er der tale om restprodukter fra kødproduktion til mennesker, hvilket alt andet lige reducerer klimapåvirkningen. Endelig peger Charlotte Reinhard Bjørnvad på det måske »grønneste« kæledyrsvalg, man kan tage: »Det er nok kaninen. Den vil være et meget klimavenligt kæledyrsvalg.« https://www.berlingske.dk/videnskab/forskere-loefter-pegefingeren-din-hund-er-et-stoerre-klima-og-miljoesvin